OMØ AKTIV VELVÆRE WEEKEND  Hold øje med datoer på facebook


Forkælelse, velvære og øliv

Tag en veninde med eller nyd at være alene afsted. 


Denne weekend giver dig mulighed for at forbyde dig i dig selv og din velvære. Du får rigeligt tid til at slappe af, nyde det og gøre de ting du har lyst til. 

På programmet er der yoga, vandringer, ø- og kystliv, madlavning, kultur, musik og sang, snak og nærvær mm. Vi vil give dig en weekend af oplevelser og velvære, så du kan tage tilbage til hverdagen og de mennesker der omgiver dig med energi, omtanke, velvære og inspiration.

Yoga inklusive vejrtrækningsteknikker og afspænding og meditation

Fysiske yogaøvelser:

Find smidighed og styrke både indvendig og udvendig. Vi vil arbejde med de klassiske yogaøvelser og lære dem så godt, at du med ro kan lave dem selv derhjemme. Alt efter dit niveau, vil du blive udfordret tilpas. Hvis du ønsker det, vil der være rigeligt tid til at tale om specifikke udfordringer, du har med din krop - små eller store.

Vejrtrækningsøvelser:

Vi lærer og øver og går dybere ind i relevante teknikker, som matcher efterårets komme og individuelle behov. Også her vil du få fundamentet med dig hjem, så du trygt og i ro og mag kan øve dig, og møde op til undervisning og vide hvad det handler om. 

Afspænding:

Stift bekendtskab med et ukendt begreb, nemlig aktiv afspænding. 

Meditation og mindfullness:

Vi taler om hvad dette er og får nogle redskaber til at bruge dette i hverdagen.  

Anden aktivitet:

Tid til dig selv og masser af frisk luft.

Motion - gåture, bad og svømning i havet.

Fremstilling og indtagelse af god sund mad. 

Hyggeligt og afspændt samvær uden for meget på programmet. 

Viden om tang, skønhed, øliv, genbrug og bæredygtighed.

Sang, musik.

Nydelse og nærvær.

Alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge fra eller til.

Bæredygtighed og genbrug

Det aktive og bæredygtige liv er i fokus denne weekend. Derfor bestræber os på at begrænse vores "fodaftryk" i naturen og på jorden så meget som muligt. Vi giver gerne ud af vores viden og ideer og hører gerne om dine erfaringer mm.

Hvor: Økofeen, Havnevej 43, Omø

Det får du: 6 måltider plus det løse, 3 x yoga og afspænding, 2 x meditations/mindfullness, viden og inspiration til at øge din daglige velvære.

Derudover - gode oplevelser, netværk, styrket evne til at handle og gøre en forskel samt fysisk og mental styrke og energi.

Madlavning: Du prøver at lave lækre plantebaserede retter, fyldt med smag.

Din tur: Ankom til Stigsnæs til færgeafgang kl. 17 og nyd turen til dejlige Omø i Storebælt.

Vi samles fredag kl. 18 hos Økofeen, hvor vi skal have base. 

Hjemtur fra Omø søndag kl. 14.00.

Dit valg: Tag med færgen kl. 19. fredag aften og ankom efter aftensmaden, eller ankom tidligt lørdag.

Pris: 2150 kr. + overnatning, f.eks. 400 kr.

Overnatning: 

Værelser og senge: Økofeen, Perlens Hytter, "Loen på Omø" .  

Camping: Campingtelt eller eget telt i Økofeens have.

Spørg om andre muligheder og priser direkte hos Økofeen.

Du har mulighed for lidt ekstra selvpleje: Individuel yogaterapi med program tilrettet dig, 350 kr. (normalt 750 kr.)

Der vil også være et par overraskelser .....

Store hilsener 

Susanne og Susanne

Yogaterapeut og vegansk kogekone m.m.
susannebanggrange.webnode.dk og belocal.dk

Det skal du have med:
Badetøj, yogamåtte, evt. tæppe til afspændingspraktikker mm., ekstra håndklæde,
sengelinned, gode sko, evt. strikketøj eller andet du godt kan lade at lave, men ikke har tid til i det daglige.

Yderligere program og tilmelding: s.s.frederiksen@gmail.com