En teenagers daglige program

2020-03-26

Nedenstående øvelser styrker kroppens eget forsvar og de giver energi. Alle øvelser udføres på eget ansvar. Det vigtigste er ikke, hvor svært det er eller hvor langt nedad listen du kommer. Hovedsagen er, at du gør noget.


Lav øvelserne hver dag og mærk forandringen i din krop og i dit hoved

Fremgangsmåde:


Nedenstående skal du lave hver dag mindst én gang om dagen og gerne efter hvert fag.


  • Hvor du sidder: Læn dig bagover og lad armene komme ud til siderne - håndfladerne opad. Gentag 3 gange. Du kan også sidde med armene i denne stilling, medens du læser.

  • Rejs dig op. Kom op på tæerne og stræk armene op over hovedet, fold fingrene og stræk håndfladerne opad. Gentag 3 gange.

  • Tag en flaske eller en bog mellem dine flade håndflader. Stil dig tæt ved en væg og løft bogen op over hovedet med flade hænder og rør ved væggen bag dig. Gentag 6 gange.

  • Sæt dig på gulvet eller på din stol. Sæt dine hænder i siderne af stolen, stræk armene og skyd brystkassen fremad og opad. Løft hovedet og kig op.

  • For dem der ikke er så smidige: Læg dig på gulvet. Bøj benene, sæt fødderne på underlaget. Løft bagdelen op fra gulvet. 1. Tag armene op over hovedet til ørerne. Eller 2. Ræk du ud efter anklerne. Gentag 3 gange og bliv deroppe. Kan du løfte et ben ad gangen?

  • For dem der er stærke: sæt dig på gulvet, bøj benene. Sæt hænder og fødder på gulvet. Pas på dine skuldre: Peg fingerspidserne fremad. Stræk armene og pres fødderne i gulvet. Løft dig selv så højt du kan. Er du superstærk: Prøv med strakte ben.

  • For dem der er smidige: Gå i bro! Stå i bro af 3 gange. Kan du løfte et ben?

God fornøjelse.