Holdning

2023-05-03

Forleden skrev jeg om den primære effekt af den runde ryg. Kropsholdningen har også flere sekundære effekter blandt andet har den betydning for vores mentale tilstand, humør og kapacitet. Jo mere vi hænger forover jo mindre energi, lyst, gejst - vi lukker ned.

Jeg har valgt at gå systematisk frem og fokusere på noget som er let at gå til for ALLE, uanset alder og form og kendskab til kropsfysik, træning mm.

Hvordan kommer vi reelt vores kropsholdning til livs? Mindfulness som jeg præsenterede dig for i en øvelse forleden er en start, en simpel form for opdagelse og vækkelse.

I dag viser jeg dig en øvelse, som du kan bruge uanset din alder, form og tilstand. En lille overskuelig indsats, som skal appellere til alle også dig der ikke træner, dig på over 90 år og dig som er teenager, som bruger mest tid foran din skærm og som ikke føler dig social.

Min motivation er at få så mange som muligt i gang - så del flittigt og motiver hinanden.

Øvelsen kan du bruge, hvornår du vil og hvor du vil.

Få mest ud af det: Lav den hver dag - 6 gange. *

* For dig der er vant til at træne, virker det måske lidt banalt og for enkelt. Undersøg da hvad det er du mærker i din ryg når du laver øvelsen. Find tiden til at gøre øvelsen, hver dag og brug tidspunktet som egentid - en tid med ro og fred, hvor du kommer lidt ned i gear og mærker dig selv. Lad det kommer, der kommer.

Øvelse

Find dig en stol - sæt dig ned - hvil hænderne på lårene. Vend nu hænderne om og træk armene ud til hver sin side. Og tilbage igen. Gentag 6 gange.