Hvorfor Yogaterapi

Invester i dig selv - hold formen


Selvom vi som mennesker har mere tilfælles med hinanden end vi har med noget andet væsen er vi fra fødslen forskellige både udenpå og indeni. Henad vejen udvikler vores krop sig forskelligt. Nogle ting er ens for alle, men vi ved også at uanset om vi gør præcis det samme, så bliver resultatet aldrig ens. Selv hos enæggede tvillinger.

Generelt ved vi at det er godt at motionere, bevæge os, spise fornuftigt, sove 7-8 timer hver nat mm. Du kan have din præference for, hvilken motionsform du synes om eller i hvertfald bruger til at holde formen. 

Der er behov for individuel tilpasning. Jeg arbejder professionelt både indeni i kroppen og udenpå. Øvelserne, jeg tilrettelægger, er som en recept fra lægen. En beskrivelse af noget du har behov for, der virker inde i kroppen - fysisk og mentalt - og skal tages hver dag og helst på det samme tidspunkt. Og så er der jo ingen bivirkninger.

Har du brug for medicin? Tager du medicin? Kan du undvære det? Når kroppen er ung og stadig kan reparere sig selv i søvn og hvile. Den har ikke brug for hjælp. Men på et tidspunkt fyldes bægeret oftest af akkumuleret stress og uhensigtsmæssig livsstil og så siger kroppen fra. Enten med små eller STORE bogstaver.

Der er mange metoder til at komme stress og dårlig form til livs. Måske virker det for dig at motionere, gå til fitness, dyrke anden sport eller mindfulness, meditation, yoga, ja listen er uendelig. Sommetider mangler der alligevel noget og sommetider kommer der alligevel en dårlig ryg, højt blodtryk eller andet på tværs.

Vil du til bunds og styrke og balancere din sundhed?

Den teknik jeg bruger hjælper dig til et fundament og en base, hvorfra du kan virke i arbejdslivet, fritiden og i familien. Teknikken har sit udgangspunkt i mange tusind års viden og visdom, som bruges i kombinationer og som tilpasses den enkelte, så enhver føler sig tilpas uanset alder, fitness og form.

Øvelserne koordination med vejrtrækningen øger effekten og tilpasningen styrker dig i din krop, så du bedst muligt modstår både fysisk og psykisk stress og pres.

Forandringer i kroppen vil ske som følge af enkle metoder. Hver øvelse tilpasses således elevens kapacitet. Jeg hjælper dig til at finde en øvelses maksimale effekt for dig. Det er ikke svært, men du har brug for hjælp. Den giver jeg dig.

Terapien hjælper alle om du vil i endnu bedre form eller om du har en gene, ubalance, langvarig eller akut skade eller om du vil genoptræne efter en operation. Ved daglig brug af terapiens metoder hjælpes din krop mod balance.

Med udgangspunkt i yogaens indsigt i mennesket fysik, fysiologi, psyke og væsen udarbejder vi i Yogaterapien et individuelt tilpasset program af øvelser. Med en begrænset og overskuelig indsats kan du med få og målrettede øvelser investere i din daglige og fremtidige velvære og komme ud af akutte smerter, genoptræne din krop, forebygge skader og vedligeholde og styrke dig selv fysisk, fysiologisk og psykisk.

Fleksibilitet - Styrke - Klarhed - Balance indeni og udenpå