MINDFULNESS, YOGA OG AFSPÆNDING

- for begyndere og fortsættere.


Her får du muligheden for at bruge lidt længere tid på dig selv. Vi vil se på mindfulness og yoga og om, hvordan vi kommer dybereliggende spændinger til livs.

På dette halvdagskursus vil vi gå i dybden med enkelte yogateknikker, som kan bruges i dagligdagen til afspænding og afslapning. Vi vil se på, hvordan vi i dagligdagen kan komme tættere på mindfulness og med tiden yoga.

Idet vi kombinerer yogaens forskellige metoder, har vi mulighed for at dæmpe stress og ubehag og frigive overfladiske spændinger fysisk og mentalt. Den aktive afspænding skaber en dybere direkte afspænding af immunsystemet, hormonsystemet og nervesystemet.

Efter kurset, kan du nyde resten af din søndag, med fornyet energi, og være klar til den kommende uge!

Kurset omfatter:

På kurset praktiserer vi et udvalg af øvelser og teknikker, som du senere kan anvende hjemme.

Vi vil lave afvekslende forløb og arbejde med krop og åndedræt i øvelser og metoder, der spiller sammen i en helhed.

Fysiske øvelser: Vi stifter bekendtskab og øver mindfulness og på måtten laver vi enkle, lette øvelser, dybtvirkende øvelser, der løsner op i muskler og giver friere gennemstrømning i leddene.

Afspænding: Vi arbejder med Aktiv Afspænding som er en form for meditativ dybdeafspænding, hvor du gennem lærerens instruktioner vågent kontakter og afspænder kroppen.

Koncentration: I løbet af kurset vil vi øve koncentrationen på flere forskellige måder gennem brug af åndedrættet og andre teknikker for at fordybe os.

Du vil blive guidet og fulgt i forløbet og vi vil udveksle om forløbet efterfølgende over en kop te og en lille forfriskning.

Husk at:

have bekvemt tøj på og medbring en måtte, tæppe, øjenpude eller andet at dække øjnene med.

Spis et let måltid en rum tid inden du kommer. Tag vand med.

Ved at bruge kroppen i de forskellige yogaøvelser og stillinger opdager du den på ny, udvikler en større følsomhed og opnår velvære og mere overskud.

Varighed: Fredag: 1 time of 45 minutter - søndag: 3 timer.